
Vild retro brandbil!! Med denne brandbil bliver i med garanti set, hørt, og husket!
Brandbilen er en restaureret Magirus Deutz fra 1963. Den har kørt som brandbil i Sydtyskland indtil den blev importeret til Danmark. Den har et lydanlæg, der er fuldstændigt overdrevet opbygget. Subwooferen er på størrelse med et større køleskab og ligger under den dobbelte midterbænk. Frontvæggen består af 12 højtalere af den helt kraftige slags, ligesom der er placeret 2 højtalere i hvert af bilens bagerste hjørner. Det spiller virkeligt godt og meget højt. Bassen kan mærkes helt ind i kroppen. I styrer musikken via telefoner og en ladecentral.
Brandbilen er udstyret med røgkanon, laserlys og strippestang. Den er naturligvis også udstyret med effektive horn, heriblandt et horn fra et IC3 tog! Endelig har vi en meget effektiv køleboks, der holder alle jeres drikkevarer på 4 grader HELE dagen.
Er det godt vejr, kan taget rulles helt væk, så I har fri himmel og mulighed for at stå på bænkene med overkroppen op gennem taget mens vi kører. De fleste andre vogne har fast tag, men det er så meget sjovere at køre åbent!
Der kan godt være DJ med, men det kræver at I ikke er mere end ca 26 i klassen, da han optager lidt af pladsen på ladet. Han skal selv medbringe sin egnet pult.
Sikkerheden er helt i top, da hele ladet er opbygge af kraftigt stål.
Vi glæder os til at byde Jer velkomne og sikre jer den fedeste fest på en uforglemmelig dag!
Ruteplanlæggeren
Med vores ruteplanlægger kan I prøve at planlægge jeres fremtidige studentertur og tilføje stops.
Hvis I ikke allerede nu kender jeres rute, så skal I blot angive start by for at kunne gennemføre booking. I kan altid ændre jeres ruteplanlægning efter booking.
Ruteplanlæggeren er vejledende. Endelig rute aftales med vognfirmaet før afgang.
Dag 1

Resterende tid
10h