Studenterkørsel i Syddanmark

Studenterkørsel i Syddanmark, og særligt Sønderjylland, er lidt anderledes end i resten af landet.

Ofte vælger studenterne her at køre i hestevogn, ligesom da traditionen med studenterkørsel startede for over 100 år siden.

At køre i hestevogn i stedet for lastbil giver naturligvis en helt anden stemning, og generelt er turene med hestevogn mere rolige, end hvis man vælger en lastbil.

(det er hestene nok ret glade for)

Der er selvfølgelig ikke en rigtig eller forkert måde at afholde sin studenterkørsel på. Man vælger ud fra, hvad der er af muligheder i ens område, og hvad man som klasse ønsker af turen - og sådan skal det jo også være.

Men det er i hvert fald interessant at se, hvilke forskelle der er på landsdelene, og hvordan byer og områder skaber deres egne særprægede traditioner omkring den årlige studenterkørsel.

Det er både en tradition, alle studenter i Danmark har tilfælles, men samtidig også en tradition i udvikling lokalt i landet og sågar hos den enkelte klasse.

Vi ser også tit, at Sønderjyllands studenter opdeler deres tur, så den ene dag handler om hygge og nærvær i hestevogn, mens den anden foregår i lastbil og mere ligner de studenterture, man ser mange steder i resten af landet. Særligt i de større byer.

Andre vælger at køre i lastbil to dage i træk, hvis der er langt mellem forældrenes bopæl, så man ikke skal stresse over, at der ikke er tid til at nyde dagen, når klassen er på besøg hos hinanden.

Der er mange muligheder, og vi hjælper jer gerne med at lave jeres tur præcis, som I ønsker det - det er jo trods alt jeres dag!

studenterkorsel sonderborg

Sønderborg er et af de vigtigste steder i nyere dansk historie.

Slaget ved Dybbøl ændrede landets mentalitet for altid, og ved genforeningen kom byen atter hjem til Danmark.

Sønderborg - og hele Sønderjylland - blev taget med kanonernes magt, men vendte tilbage ved demokratiets magt.

Dimittenderne fra Sønderborg kender godt deres historie, og nok derfor vælger mange klasser, at deres studenterkørsel skal gå forbi Dybbøl Mølle. Her tages der ofte billeder af klassen og studentervognen, inden turen går videre ud til forældrene.

Som en kystby kan man også let komme ud at bade med studenterhuen på hovedet, så man kan klippe en bølge i den. Og det skal man jo næsten, når nu lejligheden byder sig.

Ligesom Sønderborg ligger Haderslev ud til kysten, og der er dermed rig lejlighed for at bade under studenterkørslen, hvis man vil have klippet bølgen i huen.

Fjorden og de mindre vandløb er desuden oplagte steder at slutte vognturen af, hvis man ikke kører hjem til en af klassens forældre for at feste.

Den skønne natur ved Haderslev giver gode muligheder for at nyde den sidste aften i gymnasietiden i godt selskab med sine klassekammerater.

studenterkorsel aabenraa

Der er stemning for alle pengene, når sommerens dimittender har studenterkørsel i Aabenraas gader.

Få byer i landet emmer så meget af historie og charme, og vi oplever ofte, at vognturen i Aabenraa skal køre forbi en række af byens og områdets vartegn.

Det er som regel det gamle rådhus, Vægterpladsen, Jacob Michelsens Gård og Brundlund slot, men mange klasser finder også på helt andre destinationer, som de vil besøge undervejs på studenterturen.

Det er heller ikke uhørt, at man lige skal en tur ind forbi Storetorv, hvor byens indbyggere hilser og ønsker tillykke med huen.

Hvorvidt den årlige studenterkørsel i Vojens har formået at overdøve larmen fra de F-16, der fra tid til anden stryger ind over byen fra Skrydstrup, skal vi ikke kunne sige.

Men der bliver i hvert fald gjort et hæderligt forsøg - man bliver jo kun student én gang.

Efter studenterturen vælger de fleste klasser at holde en afsluttende fest hos forældrene til en af eleverne men de år, hvor det er godt vejr, søger mange også ud til området ved Pamhule skov.

Her kan man slå sig ned og nyde den sidste dag i gymnasietiden men en kold øl, fest og godt selskab - og så er der jo også mulighed for at bade i en af de nærliggende søer, så man kan få en bølge i huen.

studenterkorsel tonder

Tønder er måske ikke en af de største byer i Danmark, men nyder alligevel godt af et rigt kulturliv - især understreget af Tønderfestivallen.

Når studentervognen kører gennem de gamle, snoede gader, mærker man historiens vingesus og Syddanmarks vigtighed for den danske identitet og fællesskabsfølelse.

Som mange andre studenter, kører dimittenderne fra Tønder også tit forbi nogle af byens vartegn for at få taget billeder af klassen og vognen - dem er der mange af i området, så det kan måske være svært at vælge.

Ja, og så er der jo også nogle, som lige skal en smuttur ud af byen og have taget et billede af sig selv eller vognen ved byskiltet til landsbyen 'Sæd'.

(vi dømmer ikke... Vi morer os bare)

Og mens vi lige husker det. Når I alligevel er så tæt på den tyske grænse, så kunne det jo være lidt flabet - og derfor sjovt - lige at køre over grænsen og plante et Dannebrog.

Altså, når nu man kan, ikke?