studenterkorsel herning

Studenterkørsel i Herning

Ifølge hjemmesiden VisitHerning, så er Herning byen for store oplevelser.

Og studenterkørsel er om noget en stor oplevelse, hvor man endelig kan fejre et foreløbigt punktum i de mange års skoleliv.

Det gør man naturligvis på behørig vis ved at pimpe en lastbil med sjove (og sjofle) bannere og at drikke en ikke beskeden mængde øl.

At blive student er fedt, og vi ville selv ønske, at vi kunne opleve det hele igen.

Det kan vi selvsagt ikke, men vi kan stå klar med en vogn, når jeres store dag er på trapperne - og det er nu heller ikke ligefrem kedeligt at køre Danmarks fremtid rundt i Hernings gader.

Især ikke, når selvsamme fremtid har fået et par bajere indenbords.

(de dér hakker i studenterhuen klipper jo ikke sig selv)

Men selvom det også er en sjov dag for os, så er det naturligvis jer, det hele handler om.

Studenterturen handler om at fejre jeres præstationer, sammenhold og venskaber, og vi er stolte over at være en lille del af det ved køre jer rundt på den fedeste lastbiltur.

studenterkorsel herning

Unik studenterkørsel i Herning

Der er naturligvis en masse traditioner forbundet med studenterkørslen og bare det at blive student i det hele taget.

Det er helt sikkert en del af charmen ved det, for man går i fodsporene på alle de generationer, der klarede sig igennem før en selv. På den måde bliver der skabt en fælles identitet og et sammenhold blandt hvert års studenter, som er et solidt fundament at tage videre med i livet.

Det er til gengæld også vigtigt, at I fokuserer på at gøre dagen til jeres egen og slår lastbilturen forbi nogle steder, der eksempelvis betyder noget for jer som klasse. Eller som I vil nå at opleve sammen, inden I spredes for alle vinde.

Afstem forventningerne med hinanden i klassen og vær kreative, når I skal planlægge dagen. Det er helt okay at være lidt tossede på sådan en dag, så skøre idéer skal også være velkomne.

Man kunne jo f.eks. køre lastbilen forbi en af de skoler, hvor eleverne får huer med de forkerte farver og råbe "Buuh!", så de lige husker på, hvem der er bedst.

Man må godt drille hinanden lidt - ligesom Pyrus (Jan Linnebjerg), der selv kommer fra Herning. Så faktisk er det jo lidt et must med noget godmodig drilleri.

(og nej, den logik fejler intet!)

Hvis I står og mangler lidt inspiration til studenterturen i Herning, så giver vi jer herunder nogle forslag. Der er selvfølgelig mange andre muligheder også, så slå fantasien løs og være kreative, når I skal planlægge dagen.

studenterkorsel herning

Snup en dukkert på turen

Nu er der jo ikke voldsomt mange muligheder for at bade med studenterhuen på hovedet i Herning.

Men hvis man død og pine vil have klippet den bølge i huen (og det vil man jo), så er der heldigvis Fuglsang Sø. Det er nu heller ikke at kimse ad, at tage sig en kold dukkert på en varm sommerdag.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at man springer i et springvand (pun intended) på Torvet, hvis man skal den vej forbi.

studenterkorsel herning

Overvej, hvordan I vil afslutte jeres studenterkørsel

Som en af de store byer i landet har Herning selvfølgelig et livligt byliv. Når studenterturen er ved at nå sin ende, kan man fortsætte festen i byen sammen med de mange andre dimittender, eller man kan holde sin egen private fest.

De fleste vælger at gøre det sidste, og der er nu også noget ved at sige farvel til sine klassekammerater uden for meget forstyrrelse fra andre.

Der er dog ikke noget rigtigt eller forkert - som sagt: det er jeres dag, så gør den til hvad I vil.

studenterkorsel herning

Studenterfest i det fri

Hvis I vælger ikke at feste videre i byen, kan I overveje at holde festen i et af de skønne naturområder i og omkring Herning.

Det er en hyggelig og idyllisk måde at sige farvel til sine kammerater på, og hvis der er stemning for det, kan I evt. høre nogle af jeres forældre eller ældre søskende, om de vil stå for at grille, så aftensmaden er sikret.

I kan selvfølgelig også holde festen hos en af jeres forældre, hvis der er plads. Der er det nok også lettere at få noget aftensmad.

(og vi kan garantere, at I får brug for det, hvis I fester som de tidligere år)

Uanset, hvad I ønsker for jeres studentertur i Herning, står vi klar med en vogn, så I kan få den dag og fest, I fortjener.

Tillykke med huen!