Studenterkørsel i Aarhus - Smilets by
Aarhus er om noget en by for de unge.
Den er kendt som landets bedste studieby, og emmer af charme, historie, kultur og stolthed.
Dette kommer ikke mindst til udtryk, når de nye studenter hvert år kører vogntur i byens gader.
Der bliver sat et foreløbigt punktum for skolegangen, og det skal naturligvis fejres med et brag af en studentertur, inden voksenlivet for alvor begynder.
Vi kan selv huske, hvordan det var at køre rundt i lastbilen med huen på hovedet og en kold øl i hånden.
(... måske endda en i hver hånd)
Det var en speciel og mega fed dag!
Derfor elsker vi også at kunne være en lille del af de årlige lastbilture i Aarhus - det bliver bogstaveligt talt aldrig kedeligt.
Alle studenterklasser ønsker sig noget forskelligt på deres tur, og vi står til rådighed, så I kan få lige præcis den afslutning på gymnasietiden, som I ønsker og fortjener.
Gør studenterturen i Aarhus til noget særligt
Smilets by kan spore sin eksistens helt tilbage til starten af den danske vikingetid. Det er en stolt by med historie og personlighed.
(lidt ligesom København - bare bedre)
Gennem tiden har Jyllands hovedstad været centrum for mange unge danskeres uddannelse, og I nye studenter bygger videre på den tradition hvert år - bare lastbilturen i sig selv er en stor del af de traditioner, der er forbundet med at blive student i Danmark.
Og traditioner er vigtige. Det giver kulturel identitet og samhørighed, men det er samtidig også vigtigt, at I gør lastbilturen til jeres egen - til noget unikt for jer som klasse.
Aarhus har mange nye studenter hvert år, bl.a. fra Marselisborg Gymnasium, Århus Statsgymnasium, Aarhus Katedralskole og Aarhus Gymnasium, der har fire skoler i én.
Dertil kommer VUC, Handelsgymnasiet og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Studenterturen bør afspejle jer som gruppe, samtidig med at man selvfølgelig skal tage hånd om traditionerne, så uanset, hvilken farve jeres hue har, stiller vi med glæde en vogn til jeres rådighed.
Der er naturligvis masser af muligheder for at gøre jeres store dag unik, men savner I alligevel lidt inspiration til lastbilturen i Aarhus, giver vi jer her nogle muligheder, I kan overveje.
Slå et smut forbi Rådhuspladsen
Man skal ingenlunde undervurdere glæden ved at flashe den nye hue for byens borgmester. Det kan man passende gøre ved at køre forbi Rådhuspladsen.
Rådhuset i Aarhus er samtidig et af de mest ikoniske i hele landet - hvis ikke dét mest ikoniske - med specielle byggestil og tilhørende klokketårn.
Som et symbol for hele byen er Rådhuspladsen både et oplagt sted at starte studenterkørslen, eller som det sidste stop inden man tager festen videre i byen eller privaten.
Aarhus Ø
Aarhus Ø er nok det sted i hele Norden, der i størst omfang viser, hvad moderne, nordisk arkitektur har at byde på. Det ses bl.a. ved kulturcentret Dokk1 og byggeriet "Isbjerget".
Begge steder er oplagte steder til at få taget billeder af sin studentervogn, og er man til noget mere historisk, kan man køre forbi museumsskibet Anna, der ligger til i træbådshavnen på Fiskerivej, der ligge lige i nærheden.
Der er også rig mulighed for at tage billeder langs de nyrenoverede kanaler, hvor det moderne møder det historiske og naturen.
Aarhus Ø er under alle omstændigheder et besøg værd på lastbilturen, især inden man bliver alt for bedugget til at sætte pris på det.
(and let's face it - det kommer jo nok til at ske)
Udendørsfest i Botanisk have
Hvis I beslutter jeg for at slutte studenterturen af med en fest i det fri, vil vi stærkt anbefale Botanisk have på Vesterbro i Aarhus midtby.
Det bliver ikke meget mere idyllisk at sige farvel til gymnasietiden end at sidde udendørs i gode venners lag, mens man nyder den lune sommeraften og en kold øl.
Med den gamle by lige ved siden af, får man også hurtigt følelsen af at være en del af byens historie og udvikling, og der er sågar fri adgang til haven.
Den er dog fredet, så hvis den står på vild og voldsom fest, skal man nok lede efter andre muligheder.
Slut af hos én af jer eller giv den gas i byen
Aarhus er som sagt Danmarks bedste by for unge, og det er ikke uden grund. Aftenlivet byder på alt, hvad man kunne ønske sig af charmerende barer og fede diskoteker.
Er man til stor fest, er midtbyen et oplagt sted at slutte studenterturen.
De fleste vælger dog at holde en afslutningsfest hos forældrene til en af klassens elever, og der er også noget særligt over at sige farvel til sine klassekammerater i en mere privat setting, hvor man kan være sig selv.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at afvikle sin lastbiltur, og I skal gøre det, der virker rigtigt for jer. Hvad andre gør, er ikke så vigtigt, og vi skal nok være der til at hjælpe jer med at gøre det til en uforglemmelig dag og aften.
(eller så uforglemmelig den nu kan blive, når man har tyret en kasse bajere i svælget)
Giv den gas - det fortjener I!
Og vis så lige de der reservesvenskere og svagdrikkere på Sjælland, hvordan man fejrer studenterkørsel i Aarhus.
Tillykke med huen!