studenterkorsel odense

Studenterkørsel i Odense - Odins by

Odense emmer af dansk historie, eventyr og fest.

De nye studenter føjer hvert år endnu et kapitel til den fortælling, og det skal I være stolte af.

Mange års skolegang kulminerer med hue, gallafest, studenterkørsel og alt, hvad der hører til af traditioner, stolthed, gode øjeblikke og venskaber.

Når vi hvert år tilbyder vognkørsel for det nye kuld af studenter, er vi stolte over at kunne være en lille del af jeres fejring.

(... og kun lidt misundelige over, at vores egen studentertur er overstået)

Hver studenterkørsel er unik, og vi står til rådighed, så I kan gøre det til jeres helt egen - det fortjener I!

studenterkorsel odense

Gør jeres studenterkørsel i Odense til noget særligt

Odense har mange gymnasiale uddannelser, hver med deres eget unikke præg og faglige fokus.

Sct. Knuds Gymnasium, Odense Katedralskole, Mulernes Legatskole og Tornbjerg Gymnasium er de klassiske, men vi kører hvert år også med studerende fra Odense Tekniske Gymnasium, Tietgen Handelsgymnasium, Nordfyns Gymnasium og VUC. For slet ikke at tale om de fagspecifikke uddannelser fra f.eks. Kold College.

Uanset farven på jeres hue har vi en vogn til jer, så I kan få en fed og uforglemmelig fest.

Alle studenterklasser ønsker noget forskelligt, og i Odense er der rig mulighed for at gøre jeres vogntur til noget helt specielt.

De fleste vælger at køre forbi forældrene til alle de nye studerende, hvor der som regel er sat lidt snacks eller lette håndmadder frem.

(det kan hurtigt blive tiltrængt!)

Men lige så vigtigt er det, at I lægger vejen forbi steder, der enten betyder noget for jer kollektivt, eller som kan gøre dagen endnu mere mindeværdig og betydningsfuld.

Man bliver trods alt kun student én gang.

Derfor har vi lavet en liste med inspiration til steder og oplevelser, der kan gøre jeres studenterkørsel i Odense til noget ekstra særligt.

studenterkorsel odense

Flakhaven og Rådhuspladsen

Der er ikke mange oplevelser i livet, der slår at stå i en vogn og flashe sin nye hue, mens man synger gebrokkent med på alt for høj musik efter at have fået et par Albani indenbords.

Det bliver kun bedre af at studentervognen holder på Rådhuspladsen, og man har fået et par Albani mere indenbords - og ja, vi taler af erfaring.

Rådhuspladsen og Flakhaven er tit nogle af højdepunkterne i vognturen for de nye studenter, vi kører med.

Det kan både være sidste stop, hvis festen skal fortsætte i byen, eller det sidste stop i Odense midtby, hvis man fortsætter mod forstæderne.

Uanset, kan det i hvert fald anbefales.

studenterkorsel odense

Slut vognturen i Kulturbotanisk Have

Nu tænker I måske "I hvad..? Og hvor?!"

Det er forståeligt, for de færreste i Odense ved faktisk, at vi har en kulturbotanisk have.

Men det har vi, og den er helt sikkert et besøg værd.

Der er flere steder at grille eller lave bål, og masser af steder, man kan sidde og nyde aftenen med sine studiekammerater, mens man hører fuglene synge, og Odense Å glider rolig forbi ved siden af.

Hvis dét ikke er en værdig afsked med gymnasietiden, ved vi ikke, hvad er.

Og i øvrigt: hvis I tænker, at det dér med åben ild ikke er en god idé, når man har drukket - er I for det første fornuftige - men så hør evt. nogle af klassens forældre eller ældre søskende, om de vil stå for maden.

studenterkorsel odense

Slå vejen forbi Albani

De odenseanske studenter har, ligesom resten af byen, haft glæde af byens bryggeri siden 1859.

Hvis aftensmaden skal indtages under vognturen, kan I med fordel overveje Albanis egen restaurant, Anarkist Beer & Food Lab.

Og hvis ikke det lige er stedet at spise, så kan man altid bare køre forbi og lette på studenterhuen over, at vi i Odense har rigtig øl og ikke skal nøjes med Københavnernes mosevand.

studenterkorsel odense

Eventyrhaven eller Munke Mose

Hvis I er til udendørsfest, er Eventyrhaven eller Mosen også udmærkede bud.

I Eventyrhaven har man sågar æren af at fejre studenterhuen under påsyn af ham der Hans Christian, der havde en masse X'er i sin dagbog, den laban. Vi er jo egentlig lidt trætte af ham, men når det kommer til stykket nok også lidt stolte, hvis vi skal være ærlige.

studenterkorsel odense

Odenses café- og natteliv

Vælger I at slutte studenterturen i Odense midtby, er der et utal af muligheder for både mad og fest - især omkring Gråbrødre Plads.

På både Kræz og Gertruds kan man spise god mad til udmærkede priser og i god stemning.

Amy's Winehouse ligger lige overfor til dem, der stadig er tørstige, og hvis man er mere til cocktails, kan vi anbefale Visit eller Privaten. Skal den stå på specialøl, ligger der både Christian 4-tal og The Tipsy Toad Pub i Vintapperstræde.

Er I mere til en gedigen diskoteksfest, er A-bar aldrig et dårligt bud, og er særligt stedet for unge mennesker. LA Bar er også en mulighed i Vintapperstræde.

studenterkorsel odense

Slut vognturen af privat

Odense har som sagt mange muligheder for de nye studenters vognkørsel, og det skal vi være glade for.

Alligevel er der nu noget særligt ved at sige et ordentligt farvel til sine klassekammerater i en mere privat setting, f.eks. hos forældrene til en af jer.

Det er faktisk dét, de fleste vælger at gøre.

Uanset, hvad der er det rigtige for jer, så står vi klar med en vogn til jeres studenterkørsel.

Og husk på, at Odins by har mere end 1000 år på bagen - den har set sin del af fede studenterfester gennem tiden.

Men den kan nok godt klare et par stykker mere, så gør jeres til endnu en mindeværdig én af slagsen - Tillykke med huen!